gine

Nu har jeg jo gået og syet en del tøj efterhånden. Godt nok mest handsker, huer og lidt få bukser. Det skyldes hovedsageligt, at det er en del nemmere at sy dette, og fordi de ikke tidligere har interesseret mig at sy f.eks. trøjer, toppe og bukser, da jeg ikke har haft remedierne til det. Men nu skal det være slut! Jeg har investeret i en justerbar tøj gine, så jeg kan skræddersy tøj til blandt andet mig selv og hvem der nu ellers måtte have lyst til det.

Jeg har købt en luksus gine

Jeg er ikke typen, der køber noget billigt, hvis jeg alligevel skal ud og investere i noget, jeg interesserer mig for, så jeg købte den bedste og dyreste sygine på den side, hvor jeg fandt det bedste udvalg. Ginen, er ikke bare af en utroligt høj kvalitet – den har også super flotte detaljer, så jeg kan faktisk bruge den som et dekorativt møbel hjemme i stuen. Den ligner nemlig alle de gamle, super flotte giner, man har set i film og gamle modehuse, hvor de altid står fremme med et stykke tøj på. Derfor var jeg også helt solgt, da jeg så ginen, og jeg vidste bare, at det var den jeg skulle have!

Selve ginen, har selvfølgelig alle de funktioner, man overhovedet kan ønske sig i sådan én. Den er fuldt justerbar og kommer i  to forskellige størrelser, i form af en A og B model. Jeg købte A modellen, da jeg selv ligger i denne models størrelsesspænd, og jeg tænker at jeg nok skal øve mig på at sy noget tøj til mig selv, inden jeg kan begynde at sælge det til andre.

Som før nævnt, er tøjginen justerbar, og kan indstilles i bryst, talje og hoften, så den kan justeres netop til den krop, man er ved at sy til. Desuden, er ginen beklædt med en kraftig filt, der gør, at den selvfølgelig kan stikkes direkte i, så du kan fiksere tøj og klæder direkte på ginen.

Jeg glæder mig til at komme i gang!

Jeg glæder mig helt sindssygt til at komme i gang med at prøve at sy på min nye gine, og jeg har allerede læst op på en masse forskellige teknikker, og set how-to-videoer på Youtube, så jeg kan få den bedst mulige start på mit nye designeventyr.