vinterperioden

Væk fra Danmark

Nu har jeg jo lige skrevet en masse om, hvor meget vi elsker hygge i den kolde tid herhjemme og det er jo også rigtigt nok. Men derfor kan vi jo stadig godt savne lidt sol og varme i hverdagen – det gør vi nok alle sammen. Så derfor har vi faktisk snakket om, at vi skal tage en tur syd på her om et par måneder for at få lidt sol, varme og afslapning – hele familien. Vi snakkede om at tage af sted lige inden jul eller lige efter jul – vi kan ikke helt bestemme os. Vi har også snakket om, at tage af sted så vi kan fejre nytår på ferien for at gøre det lidt anderledes end vi plejer, og den idé tror jeg faktisk vi ender med at gå med.

ferie

Valg af destination

Det næste vi skal have fundet ud af, er jo hvor vi så skal tage hen. Når det er den tid på året, skal vi jo forholdsvis langt væk for at det er varmt, og det udelukker naturligvis mange af de steder man normalt ville tage hen om sommeren. Vi har faktisk ikke så mange krav til destinationen, ud over at der skal være dejlig varmt og børnevenligt – for ungerne skal jo med. Vi har snakket lidt om de caribiske øer, men også Asien har været oppe og vende. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at komme en tur til Thailand i et par uger – der skulle både være fedt at slappe af og holde sådan rigtig ferie, men også at fejre for eksempel nytår som vi har snakket om.

At rejse med børn

Når jeg tænker tilbage på den gang min mand og jeg var unge, og rejste meget kan jeg huske hvad man alt tænkte om folk der rejser med børn; At det da måtte være bøvlet, hvorfor de skulle larme sådan og ikke mindst, hvorfor man gad tage på ferie med sine børn?

Men år efter hvor vi jo selv har fået børn, så forstår jeg sagtens hvorfor man rejser med dem og ikke ser det som bøvlet. For det første har jeg ikke lyst til at holde ferie uden mine børn da jeg ville savne dem alt for meget, og at de fortjener ferie ligeså meget som vi voksne gør – men jeg vil da også gerne give dem en masse gode oplevelser!

Måske har vi også været heldige at have utrolig nemme børn der aldrig har skabt sig når vi rejser, men vil nyder i hvert fald at have dem med på ferier!

Planlægning

Det næste der skal ske er bare, at vi skal have bestemt os for, hvor vi skal tage hen og så vælge et tidspunkt og få bestilt! Børnene er heldigvis så små at det ikke er noget problem at tage dem ud af skole/børnehaven et par uger – og min mand og jeg har begge ferie til gode. Nu glæder jeg mig helt vildt, og kan slet ikke vente til varme og en masse lækker sol!