En kvinde er hos tandlægen

Hvis en tand er så beskadiget – og derfor ikke kan laves ved hjælp af en fyldning eller lignende – er det nødvendigt med en tandkrone. En tandkrone omslutter den resterende tand, så denne ikke længere er synlig, hvorfor tandkronen fremstår som den egentlige tand. Tandkronen gør samtidig, så den resterende tand ikke flækker. Tandkroner er typisk lavet af porcelæn – eller guld – hvor tandkronen farves, så den ligner en helt naturlig tand. Typisk er tandkronen en såkaldt metalkeramisk krone, da denne simpelthen har den længste holdbarhed. En tandkrone sættes ikke bare på, på en enkelt dag – og derfor skal man tage nogle timer ud af kalenderen i flere dage, hvis man skal have lavet en tandkrone.

Behandlingen med tandkroner  

Når en tandlæge har besluttet, at det er nødvendigt med en tandkrone, så slibes den gamle, resterende tand ned. I nogle tilfælde er det nødvendigt, at den gamle tand også rodbehandles, hvorfor der sættes en såkaldt stift ned i roden, hvor selve tandkronen skal sidde. Ikke desto mindre tages der indledningsvist  et røntgenbillede af den beskadigede tand, så det endeligt kan afgøres, om den resterende tand kan bære en tandkrone. Kan den det, slibes den ned, hvorefter den midlertidige krone sættes på.

Når der så er gået en uges tid – og den færdiglavede tandkrone er færdig – sættes denne på med cement. Man kan godt regne med, at tandkronen kommer til at føles lidt unaturlig til at starte med. Forvent derfor lige et par dage, hvor man lige skal vænnes sig til den nye tand i munden. Nogle har også en tendens til at blive mere følsom overfor kulde på tanden – men dette plejer at går over sig selv efter et par dage. Hvis denne ubehag varer ved, er det imidlertid vigtigt at gå til tandlægen med det.  

Vedligeholdelse af tandkroner  

Det er vigtigt, at man børster tandkronen på samme måde, som man ellers ville børste sine tænder. Derfor skal man stadig børste grundigt i cirkulære bevægelser – herunder også omkring tandkødet. Ydermere skal man huske at benytte fluortandpasta, da fluortandpasta hæmmer udviklingen af caries. Der skal også suppleres med tandtråd og tandstikker efter tandbørstningen.

I dag kan man få tandtråd med skaft, som er meget nemmere at anvende sammenlignet med de traditionelle tandtråde. Selvom den gamle tand ikke længere er synlig, kan der stadig opstå huller i tanden under tandkronen. Derfor kan det ikke negligeres, hvor  vigtigt det er, at være meget omhyggelig med mundhygiejnen på og omkring tandkronen.