Når det kommer til biler, er Ferrari klassens frække dreng. Hurtig, stilsikker og med et designerhold bag bilerne, der ikke er bange for at stikke næsen frem og levere banebrydende teknologi. Alle disse kvaliteter er som destilleret i Ferrari 812 Superfast fra 2017. Bilen blev lanceret med pomp og pragt, og det forstår sig også.
Det er en personbil med en ydeevne, fart og håndtering af en sådan kaliber, at man nærmest føler sig som en racerkører bag rattet. Og det giver god mening, da Ferrari 812 Superfast ligesom Ferraris øvrige personbiler er inspireret af de teknologiske landvindinger, som producenten har gjort sig i motorsportens absolutte superliga, Formel 1.
Bliv en del af en unik historie
Køber du en hvilken som helst Ferrari som f.eks. en Ferrari Calfornia, bliver du en del af en helt særlig teknologisk arv. Den italienske sportsvognsproducent har nemlig lige siden sin grundlæggelse i 1939 været førende inden for motorbranchen, og det ikoniske logo med den stejlende hest genkendes verden over. Grundlæggeren, Enzo Ferrari, var tilbage i 1920’erne og 30’erne en succesfuld racerkører, så da han grundlagde sin egen bilproducent, blev farten og det strømlinede design fra racerbilerne overført på personbiler.
Selv den dag i dag er Ferraris personbiler stærkt inspirerede af de teknologiske innovationer, den succesfulde Formel 1 afdeling har gjort sig. I en Ferrari 812 Superfast er der f.eks. installeret såkaldte flaps, der kan mindske vindmodstanden ved høj hastighed. En teknologi oprindeligt introduceret i Formel 1.
Mange slags Ferrari til salg
Uanset om du foretrækker et ægte fartmonster eller en mere afdæmpet model som en Ferrari California, er der mange slags Ferrari til salg på markedet i Danmark. Du kan derfor blive en del af den eksklusive Ferrari-familie gennem flere forskellige prisklasser.
Det er klart, at betaler du fuld pris for en ny bil, får du en fantastisk ydelse. Men det er værd at huske på, at en brugt Ferrari stadig er en Ferrari og dermed en meget unik bil, uanset om du kører i en Ferrari 812 Superfast eller en Ferrari California.