X
    Categories: Blog

Foderbrætter

Fugleliv i haven

I en rigtig hyggelig have, hører der sig efter min mening fugleliv med. Alt efter hvor du bor, er aktiviteten og mængden af fugle meget forskellig – men der er naturligvis nogle ting du selv kan gøre, for at få flere fugle i haven. Inden man begynder at købe ind til fugleliv, skal man dog lige tænke over, hvilke typer fugle man er interesseret i at tiltrække.

Muligheder for foderbræt

En rigtig god mulighed der findes for, at tiltrække fugle til din have er at fodre dem – men det nytter ikke noget bare at smide det på jorden; Det er både spild af penge og rigtig uhygiejnisk og kan tiltrække skadedyr. Man bør derfor anskaffe sig et foderbræt, og her er mulighederne virkelig mange. Mange foderbrætter er designet sådan, at store fugle som man oftest ikke ønsker i haven ikke kan sidde på foderbrættet, hvilket jo er rigtig smart. På denne side kan en masse muligheder til haven ses!

Man kan også frit vælge, om foderbrættet skal være lukket som et lille hus, skal være helt åbent eller bare være en holder til frugt/nødder – der findes så mange muligheder.

Hvilke fugle tiltrækkes

Alt efter hvilken type foder du ligger ud i haven, kan du være med til at kontrollere, hvilken type fugle der vil blive tiltrukket. Det der dog nok er mest afgørende for, hvilke fugle der kommer og ikke gør, er størrelsen og designet af foderbrættet. Har ud en helt traditionelt foderbræt (se evt. her), og bare er et bræt på en pæl så vil der næsten helt sikkert komme store rovfugle som ravne og skader – og det er de færreste mennesker der ønsker denne type fugle i haven. Ønsker man derimod at tiltrække de mindre fugle som er super hyggelige at se på som musvitter, solsorte, rødkælke og lignende fuglearter, bør man anskaffe sig et foderbræt hvor de store rovfugle ikke har plads til at sidde. Det kan være foderbrætter som er lavet som et lille hus med tag, eller en anden form for overdække. På denne måde kan de små fugle være i fred og endda skjule sig fra rovfuglene, og så er det ekstra hyggeligt for dem at holde til i haven.

Fodertyper

Lige så mange typer foderbræt der findes, næsten lige så mange typer foder findes der. Man kan vælge at fodre med helt almindelige fuglefrø og kerner, som de fleste fugle gerne vil have og som fungerer super godt som foder hele året rundt. Alternativt kan man med fordel undersøge lidt nærmere, hvilken type foder de forskellige fugle foretrækker og har godt af. Specielt om vinteren kan de små fugle have svært ved at finde mad nok, og her kan det være en god ide, at fodre med majsebolde som er meget fedtholdige – disse kan eventuelt være hjemmelavede. Frugt som æbler fungerer også super godt, og det samme gælder nødder – her er også masser af godt fedt i for fuglene. Ved foderbrættet kan man også med fordel stille vand i tørre- og frostperioder så fuglene ikke tørster – mange tænker ikke over dette, men det koster faktisk rigtig mange fugleliv.

admin:
Related Post